Randers Q får tilgang af stortalent

Byens nye 1. hold bliver forstærket med et ungt talent. Signe Duun, den U17 landsholdsaktuelle hurtigløber, vender snuden hjem til Randers.

Farvel til Fortuna Hjørring

Purunge Signe Duun, på bare 16 år, vender snuden hjem for at spille seniorfodbold på byens 1. hold. Efter først et år i AaB på U15, og efterfølgende et år på Fortuna Hjørrings Akademi, er det tid til nye udfordringer. Foruden en stor rolle på Fortunas U16 DM hold, har Signe også spillet ungdomslandskampe for Danmark, og er fortsat aktuel for U17 landsholdet.


Et spændende projekt

Selvom Signe skifter fra en etableret eliteklub og til et nyt projekt som Randers Q, så er forventningerne store. Hele setuppet har da også fået et nøk op ad, og det har været afgørende for at Signe har valgt at komme hjem.

“Randers Q projektet er et spændende projekt. Jeg synes det er spændende, på den måde de nu har prøvet at gøre klubben til et sted hvor du kan få lov til have store ambitioner, men hvor du også kan komme for hyggen og samværet”
– Signe Duun, Offensiv spiller for Randers Q


Fokuseret træning

1. holdets træninger er præget af masser af intensitet og hårdt arbejde. Noget som passer den unge hurtigløber rigtig godt. Signe kommer fra et miljø med rigtig meget træning i Fortuna Hjørring. 

“Træningerne hos Randers Q’s kvindehold har været rigtig gode. Hele trænerteamet er fokuseret og tager tingene seriøst, hvilket jeg godt kan lide. Tempoet og spillet er også rigtig godt. Jeg ser frem til hver træning fra nu af” 
– Signe Duun, Offensiv spiller for Randers Q

 

Hjem i de trygge rammer

Signe har ikke været meget hjemme de sidste par år, hvor hun det seneste år har boet på akademiet i Hjørring. Et spændende ophold hvor fodbolden har været omdrejningspunktet i hverdagen. Nu er signe glad for at have sine nærmeste tæt på igen.

“Det er altid dejligt at komme hjem til de trygge rammer som man er vant til. Jeg kan også få lov til at se de mennesker jeg holder allermest af mere end før, så det er rigtig dejligt” 
– Signe Duun, Offensiv spiller for Randers Q

 

Bliver også en del af U17 Future holdet

Selvom Signe bliver en fast del af 1. holdet, så bliver hun også en del af U17 miljøet, hvor hun bliver en vigtig brik i transitionsstrategien. “Hun kommer til at presse de unge spillere til det yderste, og det kan være med til at rykke dem endnu mere” forklarer Morten ‘Løbe’ Hyldgaard, som er yderst tilfreds med den nye tilgang:

“Vi er selvfølgelig glade for at få et talent som Signe til rådighed på vores nye 1. hold. Hun besidder nogle rigtig fine offensive spidskompetencer. Signe har udviklet sig meget i Fortuna Hjørring, og det kommer os til gode nu. Hun skal selvfølgelig lige vænne sig til seniorfodbold, men det skal nok blive rigtig godt”
– Morten ‘Løbe’ Hyldgaard, Elitechef i Randers Q

 
Signe får trøjen med nr. 20 på ryggen, når kampen om oprykning til 2. division går i gang 13/8, hvor Randers Q møder Fredericia på hjemmebane.


Rasmus Lynge har mange muligheder

Cheftræner, Rasmus Lynge, råder over en trup med mange muligheder. De 22 udvalgte spillere er stort set på plads, og der er en god blanding af unge og rutinerede spillere. En del af spillertruppen er fra det gamle Romalthold, men der er også kommet helt nye spillere ind som besidder et temmeligt højt niveau. 
 

Randers Q skal favne hele Randers og opland, og derfor er det også en fornøjelse med tilgangen af nye spillere. Det er spillere der forstærker os, med en god blanding af både rutinerede og unge dygtige spillere”
Rasmus Lynge, Cheftræner

Randers Q søger fysisk træner

Vi søger 1-2 personer (gerne idrætsstuderende), der skal stå for den praktiske afvikling og uddannelse af vores U13-U19 spillere i skadesforebyggende træning, præstationsfremmende styrketræning og et generelt større fokus på uddannelsen af ”atleten før fodboldspilleren”.

Læs mere »

Randers Q søger Transitionstræner

Som transitionstræner bliver din fornemmeste opgave at vurdere, hvornår den enkelte spiller er parat til at træne med en ældre årgang, samt at følge udvalgte spillere tæt i deres uddannelsesforløb i Randers Q.

Læs mere »

Randers Q søger Mentaltræner (gerne studerende)

Vi søger 1-2 personer (gerne idrætsstuderende), der skal stå for at designe og afvikle flere årlige workshops, hvor målgruppen er fodboldspillere-, trænere og forældre, og hvor temaerne findes i et 360-graders helhedsorienteret talentudviklingsperspektiv.

Læs mere »

Randers Q søger Head of Performance

Som Head of Performance er du ansvarlig for udvikling og implementering af vores fysiske sektor. Det betyder, at du skal designe et program, der øger vores spillere evne til at præstere i fodboldkampe, via en øget indsats i både styrketræning og på fodboldbanen.

Læs mere »

Randers Q søger Ungdomsudviklingstræner

Som Head of Coaching for vores mellemste akademi, U13-U14, bliver du ansvarlig for trænernes og pigernes udvikling ud fra klubbens tanker om træningsmetodik, spillestil og curriculum. Du er med til at forme rammerne, og du er god til at formidle dem til forældre, spillere og trænere.

Læs mere »

Randers Q søger Akademichef

Som Akademichef skal du sikre, at vi lever op til DBUs licensmanual, så vi både kan være på forkant med de stadigt stigende krav, og at vi også gør det, vi siger. Randers Q er i kraftig vækst, særligt på ambitionsniveauet, og der er mange idéer i luften. Din opgave bliver at holde styr på det hele.

Læs mere »

Randers Q søger Udviklingschef

Som Udviklingschef skal du skabe økonomisk vækst i Randers Q, så vi kan drive et akademi, der lever op til kravene i DBUs licensmanual. Lige nu har vi en normering på tre deltidsansatte, og en daglig drift af U13, U14, U15 og U17-akademiholdene. Det koster mange penge, og dem skal du være med til at finde!

Læs mere »