Vejle B var en god test

Nederlag, en god præstation og debut til Ida Hansen på 15 år - det var oplevelsen fra søndagens træningskamp mod 1. divisionsbejlerne fra Vejle B

Randers Q havde en hård udfordring, da de stod overfor Vejle B i søndagens træningskamp. Med Vejle på besøg, som blev nummer 4 i 2. division sidste efterår, blev det en sand test for holdet. Resultatet viste sig desværre at være et 1-2 nederlag, men det betyder ikke, at Randers Q ikke leverede en solid præstation. Holdet viste i perioder, at de har potentiale til mere og kan klare sig på et højere niveau. I store perioder af kampen dominerede vores vævre teknikere med pasningskombinationer som Vejlenserne havde svært ved at løse. 

En meget positiv oplevelse var debuten for 15-årige Ida Hansen, som imponerede med sit indhop. Derudover fik Julie KC også spilletid, og hun viste igen at hun er opgaven voksen. Cheftræner Rasmus Lynge var meget tilfreds med holdets præstation, kampens intensitet og særligt de unges indhop.

Nu venter en træningslejr i Malaga, hvor holdet skal finjustere detaljerne før forårets kampe begynder. Der bliver hård modstand, herunder en træningskamp mod et norsk 1. divisionshold. 

Holdet rejser til Malaga tidligt torsdag morgen, og vi har dem tilbage igen tirsdag eftermiddag. 

Randers Q søger fysisk træner

Vi søger 1-2 personer (gerne idrætsstuderende), der skal stå for den praktiske afvikling og uddannelse af vores U13-U19 spillere i skadesforebyggende træning, præstationsfremmende styrketræning og et generelt større fokus på uddannelsen af ”atleten før fodboldspilleren”.

Læs mere »

Randers Q søger Transitionstræner

Som transitionstræner bliver din fornemmeste opgave at vurdere, hvornår den enkelte spiller er parat til at træne med en ældre årgang, samt at følge udvalgte spillere tæt i deres uddannelsesforløb i Randers Q.

Læs mere »

Randers Q søger Mentaltræner (gerne studerende)

Vi søger 1-2 personer (gerne idrætsstuderende), der skal stå for at designe og afvikle flere årlige workshops, hvor målgruppen er fodboldspillere-, trænere og forældre, og hvor temaerne findes i et 360-graders helhedsorienteret talentudviklingsperspektiv.

Læs mere »

Randers Q søger Head of Performance

Som Head of Performance er du ansvarlig for udvikling og implementering af vores fysiske sektor. Det betyder, at du skal designe et program, der øger vores spillere evne til at præstere i fodboldkampe, via en øget indsats i både styrketræning og på fodboldbanen.

Læs mere »

Randers Q søger Ungdomsudviklingstræner

Som Head of Coaching for vores mellemste akademi, U13-U14, bliver du ansvarlig for trænernes og pigernes udvikling ud fra klubbens tanker om træningsmetodik, spillestil og curriculum. Du er med til at forme rammerne, og du er god til at formidle dem til forældre, spillere og trænere.

Læs mere »

Randers Q søger Akademichef

Som Akademichef skal du sikre, at vi lever op til DBUs licensmanual, så vi både kan være på forkant med de stadigt stigende krav, og at vi også gør det, vi siger. Randers Q er i kraftig vækst, særligt på ambitionsniveauet, og der er mange idéer i luften. Din opgave bliver at holde styr på det hele.

Læs mere »

Randers Q søger Udviklingschef

Som Udviklingschef skal du skabe økonomisk vækst i Randers Q, så vi kan drive et akademi, der lever op til kravene i DBUs licensmanual. Lige nu har vi en normering på tre deltidsansatte, og en daglig drift af U13, U14, U15 og U17-akademiholdene. Det koster mange penge, og dem skal du være med til at finde!

Læs mere »