Om stillingen:
Randers Q søger en engageret og passioneret U14 Cheftræner til vores talenthold fra starten af det nye år. Vi lægger stor vægt på trivsel, udvikling, omsorg samt disciplin i træningen og udviklingen af vores unge talenter, både som spillere og mennesker. Et holistisk syn på mennesket er essentielt for vores talentudviklingsmiljø.
Ansvarsområder:
- Planlægning og gennemførelse af 3 ugentlige træninger.
- Udvikling af spillernes færdigheder, teknisk/taktisk.
- Skabe en positiv og støttende træningskultur for holdet og den enkelte.
- Samarbejde med klubledelsen og andre trænere omkring holdets og spillernes udvikling.
- Gennemføre spillerudviklingssamtaler samt spillerudviklingsplaner for udvalgte spillere.
Væsentlige kvalifikationer:
- Erfaring med træning af ungdomsspillere er en fordel, men ikke et krav.
- Stærke kommunikationsevner og evnen til at motivere og inspirere unge spillere.
- Indsigt og nysgerrighed i fodboldens tekniske, taktiske, fysiske og mentale aspekter.
- Minimum UEFA B1, B2, B-Licens eller et ønske om hurtigt at opnå denne licens.
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø i et flydende talentudviklingsmiljø.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling som træner.
- Godtgørelse efter aftale.
- Træneruddannelse som minimum indtil B-licens.
- Fuld tøjpakke.
- Kvalificeret assistenttrænerteam.
Samarbejde og Kultur:
Cheftræneren vil samarbejde tæt med klubbens Head of Coaching samt de øvrige cheftrænere samt specialister i et sammenhængende talentudviklingsmiljø. Vores filosofi indebærer, at den enkelte spillers udvikling prioriteres højere end holdets præstationer. Det forventes, at cheftræneren træner holdet i overensstemmelse med klubbens spillestil. Cheftræneren bør være tilgængelig og bidrage positivt til den samlede atmosfære og samhørighed i klubben. Klubben går benhårdt efter en pigelicens fra 2025, hvor auditeringen hertil foregår i marts 2025. Du vil som træner være en del af denne auditering (ca. 60 minutter).
Din ansøgning
Hvis du brænder for at arbejde med unge talenter inden for fodbold, og du deler vores værdier; Glæde, Udvikling & Sammenhold, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Send venligst din ansøgning og CV til job@randersq.dk. Du er velkommen til at kontakte vores sportschef Morten Hyldgaard ved spørgsmål til stillingen: Telefon 50576137 eller morten.hyldgaard@randersq.dk