Randers Q vil være #gamechangers

Vi vil være med til at gøre en forskel for alle, der ikke føler sig inkluderet i vores fællesskab. Derfor er vi en del af Gamechanger-projektet.

Alle skal være velkomne i Randers Q – uanset seksuel orientering, hårfarve, hudfarve, skostørrelse eller alle andre former for forskelligheder!

Derfor er vi en del af projekt #Gamechanger, hvor vi sammen med DHF / DBU, DGI og DIF arbejder for at skabe et mere inkluderende foreningsmiljø, hvor der er plads til alle.
 
Nogle af de initiativer, vi kommer til at arbejde med er, at udvikle på vores frivilliges kompetencer, så de kan hjælpe vores spillere til at deltage i en super inkluderende kultur. Det gør vi via vores trænerlounge, som i marts 23 afholder seminar om emnet. Vi ønsker herefter at inddrage spillerne til at tage del i projektet, gennem dialog om det inkluderende fællesskab, og herefter implementerering af værdisæt som pigerne selv skal være med til at definere. samtidig bliver Randers Q PigeCamp 2023, også en #gamechanger pigecamp. 
 
Vi er stolte af at være med til at rykke til kulturen i vores idræt, så flere er trygge og føler sig inkluderede i vores trænings- og kampfællesskab. 
 
#Gamechanger er et initiativ, der er sat i søen af Idrættens Regnbuekoalition: DIF, DGI, DBU, Spillerforeningen, DHF, Pan Idræt, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.
 
Læs mere her på www.blivgamechanger.dk

Randers Q søger fysisk træner

Vi søger 1-2 personer (gerne idrætsstuderende), der skal stå for den praktiske afvikling og uddannelse af vores U13-U19 spillere i skadesforebyggende træning, præstationsfremmende styrketræning og et generelt større fokus på uddannelsen af ”atleten før fodboldspilleren”.

Læs mere »

Randers Q søger Transitionstræner

Som transitionstræner bliver din fornemmeste opgave at vurdere, hvornår den enkelte spiller er parat til at træne med en ældre årgang, samt at følge udvalgte spillere tæt i deres uddannelsesforløb i Randers Q.

Læs mere »

Randers Q søger Mentaltræner (gerne studerende)

Vi søger 1-2 personer (gerne idrætsstuderende), der skal stå for at designe og afvikle flere årlige workshops, hvor målgruppen er fodboldspillere-, trænere og forældre, og hvor temaerne findes i et 360-graders helhedsorienteret talentudviklingsperspektiv.

Læs mere »

Randers Q søger Head of Performance

Som Head of Performance er du ansvarlig for udvikling og implementering af vores fysiske sektor. Det betyder, at du skal designe et program, der øger vores spillere evne til at præstere i fodboldkampe, via en øget indsats i både styrketræning og på fodboldbanen.

Læs mere »

Randers Q søger Ungdomsudviklingstræner

Som Head of Coaching for vores mellemste akademi, U13-U14, bliver du ansvarlig for trænernes og pigernes udvikling ud fra klubbens tanker om træningsmetodik, spillestil og curriculum. Du er med til at forme rammerne, og du er god til at formidle dem til forældre, spillere og trænere.

Læs mere »

Randers Q søger Akademichef

Som Akademichef skal du sikre, at vi lever op til DBUs licensmanual, så vi både kan være på forkant med de stadigt stigende krav, og at vi også gør det, vi siger. Randers Q er i kraftig vækst, særligt på ambitionsniveauet, og der er mange idéer i luften. Din opgave bliver at holde styr på det hele.

Læs mere »

Randers Q søger Udviklingschef

Som Udviklingschef skal du skabe økonomisk vækst i Randers Q, så vi kan drive et akademi, der lever op til kravene i DBUs licensmanual. Lige nu har vi en normering på tre deltidsansatte, og en daglig drift af U13, U14, U15 og U17-akademiholdene. Det koster mange penge, og dem skal du være med til at finde!

Læs mere »