Erfaren assistent i AaB, GUG & Herlev
Mikkel er en fantastisk “go-to” guy
Det fortæller Rasmus Lynge, som samtidig afviser at de familiære bånd ligger til grund for valget. “Han er dygtig, og det er derfor jeg peger på ham”, forklarer han.
“Vi har givet Rasmus ‘frit slag’, til at vælge sit trænerteam. Rasmus har peget på Mikkel som assistent, og vi tror de kan supplere hinanden rigtig godt. I Rasmus har vi en fodboldfaglighed som ligger helt i top, og i Mikkel har vi noget ledelseserfaring og noget mandskabsbehandling som vi tror er mindst ligeså vigtigt – det er præcis den kombination vi har ledt efter”
– Morten ‘Løbe’ Hyldgaard, Elitechef
På en kort kontrakt med forventning om forlængelse
Mikkel Lynge har skrevet under på en kort kontrakt på 6 måneder, men forventeligt skal den forlænges i efteråret, inden julepausen. Et arbejds- og familieliv kræver også Mikkels opmærksomhed, og det hele skal gå op i en højere enhed. Derfor bliver den første periode en test, for at se om det hele forventeligt kan gå op.
Henrik Andersen bliver holdleder
“Henrik er en arbejdshest, og derfor er holdledertjansen perfekt til ham. Alt sættes i system, og intet er op til tilfældighederne. Det gør arbejdet for både trænere og spillere nemmere.”
– Rasmus Lynge, Cheftræner
Staben er langt fra fuldendt
“Vi er i dialog med flere emner på nogle væsentlige poster omkring det sportslige setup. Det er f.eks. en keepertræner, en Head of Coaching og fys/fysisk træner, som alle skal være en del af både 1. holdet og ungdomafdelingen. Vi bygger motoren mens vi flyver, men det ved alle, og derfor er der god tålmodighed omkring at få de sidste personer i den sportslige sektor koblet på”, forklarer Morten ‘Løbe’ Hyldgaard videre.